Pitch: Bogen, og det dertilhørende album, tager afsæt i en kunstnerisk undersøgelse af de øverste jordlags taksonomi. De øverste jordlag nedbryder og filtrerer organisk materiale, og det er de processer der skulle komme til udtryk i det grafiske arbejde. Jeg fik udleveret omkring 500 billeder, lyrikken til albummet, et digt og en intro tekst, resten af projektet var op til mig. 
Mit arbejde: idéudvikling, koncept, billedredigering, grafiske elementer, illustrationer, layout, typografi og opsætning til print.
Programmer: photoshop, illustrator, blender og inDesign.
Medvirkende: O Horizon er et tværkunstnerisk projekt, der indbefatter en musikudgivelse af Anja Tietze Lahrmanns soloprojekt Excelsiors debutalbum samt publicering af en dertilhørende kunstbog, som en række nøje udvalgte kunstnere bidrager til, herunder fotograf Alexander A. Peitersen, digter Lea Marie Løppenthin samt grafiker Cecilie Castor von Spreckelsen
Projektbeskrivelse: Projektets titel O Horizon refererer til det øverste geologiske lag i jorden. Jorden består af en række øvrige lag kaldet horizons, der er inddelt i typer alt efter hvilke fysiske egenskaber såsom farve, struktur og tekstur, laget har. Lagene er indikeret med bogstaver (A horizon, B horizon osv). Denne taksonomi danner udgangspunkt for kunstbogens grafiske samt æstetiske opsætning, idet de forskellige bidragydere forsøger at omsætte og fortolke ovennævnte system gennem digtekunst, grafik og fotografier i et forsøg på at undersøge og udvikle tværkunstnerisk praksis.
Back to Top